Aqqaluk Lynge ny formand for ICC

Aqqaluk Lynge er nu officielt foreslået som ICC's formand for de kommende fire år.

Aqqaluk Lynge kan i eftermiddag påbegynde sin anden formandsperiode for hele ICC-organisationen. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Formanden for Grønlands delegation Nuka Kleemann foreslog for lidt siden Aqqaluk Lynge som ICC's næste formand.

Formandsskabet i Inuit-organisationen går efter tur, og da Grønland er vært for generalforsamlingen er det også Grønland, der besætter formandsstolen.

Canadas delegationsleder Mary Simon støttede forslaget sammen med den nuværende formand Jimmy Stotts, og hele forsamlingen godkendte énstemmigt indtsillingen.

Senere i eftermiddag foretages det officielle valg af formand samt bestyrelse.

Det er anden gang Aqqaluk Lynge vælges som formand for ICC. Første gang var i perioden 1997 til 2006.

Powered by Labrador CMS