Narsaq med Kuannersuit, Kvanefjeldet set igennem et isfjeld.Den mørke plet i midten af fjeldet er indgangen til den skakt, hvor forsøgsstationen Risø gennemførte undersøgelser af uranforekomsten i 1960-erne. Den gang blev det besluttet at uran var for farligt at bryde. Foto: John Rasmussen, Narsaq.
Din reaktion:

Ny 'uranforening' i Narsaq

I Narsaq stiftes på mandag den 12. juli en forening, der vil arbejde for reel oplysning om mineraludvinding i Kuannersuit, Kvanefjeldet.

Foreningen Narsami Urani Naaggaarpara (Jeg siger nej til uran i Narsaq, red.) får nu et etableret modspil fra en forening, der holder stiftende generalforsamling på mandag.

Bag initiativet står bl.a. tidligere medlemmer af kommunalbestyrelsen i Narsaq, Josef Petersen, Atassut, og Suka Frederiksen, Siumut.

Gruppen, der også tæller erhvervsfolk og privatpersoner, ønsker at foreningen bliver godkendt som høringspart i sager om efterforskning og udvinding af mineraler ved Narsaq.

- Vi vil gerne arbejde ud fra fakta og ikke bruge skræmmekampagner, som foreningen imod uran ind imellem gør, siger Josef Petersen.

Foreningens arbejdstitel er 'Kvanefjeld Forum - Kuannersuit pillugit oqalliffik'.

- Vi vil bruge dialogen. Vi må tale sammen for at komme myter og usandheder til livs. Debatten må baseres på fakta og ikke formodninger, siger Josef Petersen.

Foreningen er overvejende tilhænger af udnyttelse af mineralerne i det omdiskuterede Kvanefjeld.

- Men vi siger ikke ja til alt. Vi vil undersøge fakta og tage saglig stilling til tingene, siger Josef Petersen.

På Kvanefjeldet er de radioaktive mineraler uran og thorium dominerede. Det er dog de eftertragtede sjældne jordarter, som det australsk-ejede Greenland Mineral and Energy har tilladelse til at efterforske, der er omdrejningspunktet for debatten om Kvanefjeldet.

De sjældne jordarter har uran som biprodukt, og så længe det tidligere landstings nul-tolerance gælder har selskabet ikke lov at udvinde metallerne. Inatsisartut tager i efteråret stilling til om nultolerancen skal ophæves.

Emner