Nunaminerals finder sjældne jordarter

Nunaminerals har udført positive målinger af sjældne jordarters metaller i sine to efterforskningslicenser i Tikiusaaq og Qeqertaasaq ved Maniitsoq.

Offentliggjort

NunaMinerals har gennemført magnetiske og radiometriske målinger som bekræfter mulighederne for at finde sjældne jordartselementer indenfor to af selskabetseneretstilladelser. Det skriver selskabet i en meddelelse onsdag.

Nunaminerals gennemførte i marts-april 3955 linjekilometer magnetiske og radiometriske målinger indenfor selskabets Tikiusaaq-licens.

Undersøgelserne bekræfter at der er sjældne jordartselementer (REE) i Tikiusaaq. Tidligere opmålinger af Qeqertaasaq har bekræftet tilsvarende forekomster, skriver mineselskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Selskabet venter at resultater af analyser af mineralprøver vil være klar i august 2010.

Kina er i dag den største producent af sjældne jordarters metaller. Kina er samtidig den største efterspørger af REE og forventes at blive netto-importør i 2012, påpeger Nunaminerals.

Powered by Labrador CMS