AG mener: Retsløse tilstande

Førhen har vi hørt rygter om "salg" af offentlige lejemål.

Det er et »biprodukt« af den enorme venteliste, og den håbløse situation som mange familier står i. Alenemoderen som glædede sig til at flytte ind i en lidt større lejlighed, blev pludselig mødt med kravet om, at hun skal betale 3000 kroner »under bordet« til vedkommende som hun skal bytte bolig med. Men opkræveren glemte bare, at de allerede havde underskrevet en boligbyttekontrakt. Derfor kan vedkommende ikke blive boende.

Juridisk set bor vedkommende nu hos moderens lejlighed, og ingen synes at overkomme at gøre noget ved det. Politiet og boligselskabet INI melder pas, og nu er sagen landet hos Landstingets ombudsmand. Vi har klarlagt hele sagens forløb, og set samtlige skrivelser, herunder lejekontrakt, mødereferater, emails og kvitering om politianmeldelse mellem sagens parter. Også beviset SMS'en er stadig gemt.

Situationen svarer til, at en hvilken som helst kan flytte ind i en hvilken som helst lejemål hos INI, og uden at vedkommende kan tvinges ud, hverken af politiet eller INI. Vi forstår godt politiets dilemma, nemlig den, at politiet på vegne af INI hurtigt kan komme i den situation, at skulle tvinge en familie ud til 30 graders kulde en mørk vinternat. Her har politiet for længst erklæret force majeure. Sådanne arbejdsvilkår kan man da heller ikke byde sin værste fjende.

Men i den konkrete situation er sagen klokkeklar. Alle parter, herunder INI selv, har underskrevet en kontrakt om boligbytning. Det eneste der forhindrer at kontrakten fuldbyrdes er, at INI ikke selv gennemtvinger, at ret skal være ret. Dermed er INI med til at sanktionere, at det er OK at kræve penge under bordet. For det er ret beset det eneste der forhindrer boligbytningen. Det er et skråplan mod et modbydeligt, ligegyldigt og korrupt samfund.

Det er derfor vigtigt, at lovgivningen bliver kulegravet, så folk ikke udnytter myndighedernes magtesløshed. Her på redaktionen kender vi personligt til et par eksempler på, at folk bytter boliger lige inden de skal forlade landet eller flytte i noget bedre. De gør det for at hjælpe deres venner og bekendte til at komme væk fra uhumske og ubeboelige lejemål. Boligstandarden er nogle steder så forfærdelig, at man vælger at se den anden vej. De fleste gør det ikke for at tjene penge, men for at hjælpe.

Her på redaktionen håber vi bare, at Ombudsmanden udfylder sin rolle til fulde, så vi ikke vedbliver med at blive en mere og mere korrupt samfund.