AG mener: Fuld tryk på

Meningsmålinger er det bedste instrument til at skaffe sig viden om, hvad mange folk mener om et bestemt emne, når man undtager resultatet fra en folkeafstemning. Dermed ikke sagt, at meningsmålinger nødvendigvis fortæller hele sandheden. Det gælder, hvis spørgsmålene har et vist forførende element - altså er konstruerede til at give bestemte svar, og senere bliver videreformidlet som entydige sandheder.

Om det har været tilfældet med HS Analyse’s både landsdækkende og lokale repræsentative meningsmåling for Greenland Minerals and Energy om anlæggelsen af en mine i Kvanefjeldet ved Narsaq har vi naturligvis intet belæg for at hævde. HS Analyse er kendt for sin lødighed. Men centralt i spørgsmålet synes alligevel sætningen:

»Hvis minen bliver etableret vil det på den ene side betyde indtægter til samfundet og mange arbejdspladser, mens det på den anden side ikke kan undgås, at der samtidig kommer uran med som biprodukt«.

Lyder det eksempelvist forførende, når positive vendinger som »indtægter til samfundet« og »mange arbejdspladser« anvendes, eller er der tale om en logisk og reel samstilling til den mere afdæmpede modsætning »uran som biprodukt«, hvor der i øvrigt ikke nævnes et ord om andre potentielt, farlige stoffer ved minedriften? Det må enhver gøre op med sig selv, men ifølge meningsmålingen er der ingen slinger i valsen: Langt de fleste adspurgte i telefonundersøgelsen blåstempler, at en fremtidig mine i Kvanefjeldet, hvor Greenland Minerals and Energy vil udvinde sjældne jordarters metaller, bør have lov til at producere uran som biprodukt.

Der er ingen tvivl om, at Greenland Minerals and Energy forsøger at lægge pres på Naalakkersuisut, hvor IA har tradition for at være mod ophævelsen af nultolerancen for udvinding af uran. Og det er fair nok. Det sker helt åbent, og vi lever i et demokrati, hvor vi alle har lov til at fremme bestemte synspunkter eller mærkesager. Det må så være Selvstyret og andre interesseorganisationers opgave at imødegå synspunkter med saglig kritik og videnskabelige undersøgelser. Det er en del af den offentlige proces- og debatkultur. I samme åndedrag er det værd at bemærke, at blandt andet Danmarks og Grønlands Miljøundersøgelser (DMU) udgør den eksterne ekspertise for Råstofdirektoratet. Greenland Minerals and Energy skal i sidste ende dokumentere, at der ikke vil være miljø- og sundhedsmæssig risiko ved en udvinding af uran som biprodukt. Det vil de gerne have tre år til at bevise. I modsat fald skrinlægges projektet. Til gengæld ville det - som tidligere påpeget på denne plads - være på høje tid, at miljøspørgsmål bliver overdraget til behandling i departementet. Råstofdirektoratet kan ikke både være den institution, som indstiller driftstilladelser til Naalakkersuisut og samtidig have indflydelse på de miljøspørgsmål, som skal stilles diverse mineselskaber. Det skal foregå uafhængigt.

Meningsmålingen fra Greenland Minerals and Energy skal ses som en del af den massive kampagne, virksomheden har iværksat. Den omfatter også en informationsavis, en dvd, en række borgermøder i Sydgrønland og endnu en meningsmåling efter sommerferien. Det er klart, at en så offensiv og kostbar kampagne afspejler, at det australsk ejede Greenland Minerals and Energy er en økonomisk velfunderet virksomhed, der øjner helt usædvanlige indtjeningsmuligheder i Kvanefjeldet. Det kan naturligvis komme os alle til gode i form af arbejdspladser og nye skatteindtægter. Men det gælder om at holde ørene stive. Når det drejer sig om miljø- og sundhedsmæssige forhold, er der intet alibi for politiske kompromisser. Kanonerne er sat i stilling, og granaterne mod IA er blandt andet folkestemningen. Og tiden løber. Hurtigt. Allerede på efterårssamlingen skal Inatsisartut tage stilling til spørgsmålet om uran som biprodukt.