Erhvervsleder: Et stærkt Grønland - et fælles ansvar

En klar markedsføring, forbedrede rammebetingelser for erhvervet, udvikling af gode regionalt forankret produktudviklinger, en sikker og fleksibel beflyvning.

Alle, der arbejder med turisterhvervet, er smerteligt bevidst om, at der er nok at tage fat på, og at der ikke findes en simpel og hurtig universalløsning.

Det, turisterhvervet har brug for, er en langsigtet, koordineret og fokuseret indsats, hvilket er indarbejdet i GTE’s overordnede målsætninger med titlen ’Et Stærkt Grønland – et fælles ansvar’. For skal erhvervet realisere Grønlands enorme turismepotentiale, kræver det investeringer, klare mål og at vi løfter i flok.

Der beskæftiges i dag cirka 1.000 hel- og deltidsansatte i det grønlandske turisterhverv. Vores største erhverv, fiskeriet, beskæftiger 1.500 personer. Turisme er et serviceerhverv og beskæftiger som sådan mange mennesker. Samfundsøkonomisk er det derfor yderst fornuftigt at sikre de bedste vækstbetingelser for det grønlandske turismeerhverv.

En halv milliard
Et konservativt bud på den årlige omsætning i turismen herhjemme er ca. 565 millioner. Tallet er uden tvivl større, men svært at dokumentere. Er det ikke godt nok? Det korte svar er nej. I forhold til vores nærmeste konkurrenter, Island og Svalbard, får vi slet ikke samme effekt af den stadigt voksende globale turisme. Og vi har konstant over de sidste 12 år tabt terræn til dem.

Grunden er ikke, at Island og Svalbard potentielt er bedre rejsemål end Grønland, men de fortæller historien bedre. De er bedre til at brande sig selv, og bedre til at give turisterne en grund til at vælge deres destinationer, selv om Grønland har potentialet til at tilbyde sine gæster langt større rejseeventyr. Det kan man spilde tid på at ærgre sig over, men vi skal selvfølgelig i gang med at ændre på tingenes tilstand.

En af måderne, hvorved vi kan gøre det, er at udvikle et unikt grønlandsk brand, det vil sige at arbejde med at skabe en sammenhængende positiv identitet, der skal adskille os fra vores konkurrenter, og som kan fungere som en platform for resten af markedsføringen.

Et godt landebrand tiltrækker ikke blot flere turister, som er villige til at betale mere, det fungerer også som en positiv markedsføringsramme for andre af landets erhverv.

Identitet
Der er naturligvis forskel på produktbrands og landebrands, men der er også mange interessante fælles træk. Gucci, Rolex, og Porsche er unikke produktbrands, som de, der har råd, gerne betaler mange penge for. Betydeligt mere end produkterne isoleret set er værd. Villigheden til at betale ekstra skyldes derfor ikke kun høj kvalitet, men måske i endnu højere grad fordi produkterne positivt understreger ejernes identitet.

For gode brands ser man også, at der er stor loyalitet i forhold til produktet, og at kunderne er tilbøjelige til at købe varianter af samme produkt igen. Hvad har det så med turisme at gøre? Meget.

Det er langt hen ad vejen den samme dna, man ser hos godt brandede destinationer. Ikke at en god destination nødvendigvis skal tilbyde luksus, slet ikke, men den skal klart signalere, at besøgende får oplevelser, som kun tilbydes her. På den måde sikrer man rejsemålet eksklusivitet. Turisters loyalitet overfor gode destinationsbrand er større og genbesøg forekommer hyppigere.

Det tilbyder Grønland allerede, kunne man indvende. Ja, et stykke ad vejen, Grønland er et fantastisk land, men vi signalerer det tydeligvis ikke klart nok. Vi arbejder ikke fokuseret nok med at profilere og understøtte de meget forskellige oplevelsesmuligheder i vores regioner.

Grønland kan og skal blive et bedre brand, men det gøres ikke alene ved at skabe en bedre og mere målrettet markedsføring. En ting er, hvordan vi beslutter at præsentere os selv, lige så vigtigt er, hvordan omverdenen opfatter os. To vigtige men ikke nødvendigvis identiske elementer i et lands image.

Eksempelvis er anti-sælfangstkampagner ikke et isoleret problem for fangerne og Great Greenland. Negative kampagner kan på ganske kort tid tilføje stor skade på omverdenens samlede syn på Grønland, til generel skade for vores erhvervsliv. Et lands image er et samlet billede, og jo mere troværdigt billedet er, jo klarere står det.

Det er eksempelvis ulogisk at anvende den grønlandske fangerkultur som en del af Grønlands profil, hvis vi ikke samtidigt klart fortæller og bredt understøtter den positive historie om sælfangstens bæredygtighed og kulturelle betydning.

Pointen er, at et stærkt grønlandsk landebrand både er i fælles interesse og et fælles ansvar. For aktørerne i turisterhvervet, på tværs af erhvervssektorerne og på det politiske niveau.

Dette er den fjerde erhvervsleder på baggrund af Skatte- og Velfærdskommissionens foreløbige udspil. Serien begyndte i Sermitsiaq nr. 21.