Sermitsiaq mener: Grønland på nettet

Det interessante er, at der er bred politisk enighed om dette i Inatsisartut.

Politikerne giver i diverse taler i Landstinget udtryk for, at internettet skal spille en meget mere dynamisk rolle i samfundsudviklingen, men at den nuværende prisstruktur blokerer for dette.

Vi er fuldstændig enige med politikerne i dette synspunkt.

Men desværre bliver det kun ved ønsker og håb.

Der sker ikke noget.

De samme politikere accepterer nemlig stiltiende, at den regering, de har valgt, Naalakkersuisut, godkender takstpolitikken her i landet.

En takstpolitik der gør internettet i Grønland til verdens dyreste.

En takstpolitik som betyder at børn og unge bliver analfabeter på nettet.

En takstpolitik, som betyder, at ingen uddannelsesinstitutioner kan bruge nettet optimalt.

En takstpolitik, som betyder, at sundhedsvæsenet ikke kan bruge internettet optimalt uden at det går ud over penge til behandling.

Samtidig betyder Naalakkersuisuts IT-politik, at Grønland sakker bagud i udviklingen og ikke kan bruge de nye kommunikationsformer optimalt. Mens vi endnu ikke har råd til at bruge 3G er resten af verden i gang med 4G.

Medlem af Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen siger det på den måde, nu må vi se hvad Tele har råd til.

Men han løber fra sit ansvar ved at sige, at det er Brian Buus, der bestemmer uddannelsespolitikken her i landet.

Jens B. Frederiksen vil ikke erkende, at internet og telekommunikation i et kæmpe land som Grønland er et samfundsanliggende, og at Inatsisartut og Naalakkersuisut har ansvaret for udviklingen på dette område.

Tele er jo bare en butik, der skal give overskud, og betale 30 millioner i udbytte til selvstyret, lyder den direkte ordre fra Naalakkersuisut.

En indirekte beskatning af de mennesker og virksomheder, som er afhængig af internet og telekomunikation.

Tele kommer meget langt ud i hjørnerne i samfundet med internettet, men det er dyrt og forbindelserne er stadig for små i de yderste led.

Samtidig har Tele meddelt, at det stadig er meget få steder i Grønland, hvor de med de nuværende høje priser kan få internettet til at give overskud. Hvorfor lader man sig ikke inspirere af udlandet og skaber indhold på nettet, der kan tjene penge til Tele og landskassen i stedet for at begrænse brugerne med volumentaksering? Med det rette indhold på nettet, er brugerne parate til at betale for tjenesterne. Det ser man i udlandet.

Internettet i resten af landet er trods priserne en udgift.

Vi tvivler ikke på, at Tele gør, hvad de kan inden for de rammer, selskabet har fået.

Men er det ikke på tide, at Inatsisartut og Naalakkersuisut får en visionær IT-politik for Grønland. Det er ikke nok at tale om de rigtige ting. Der skal modig handling til.

Internettet er som skabt til vores samfund med en meget spredt bosætning, og vi bør være foran i udviklingen i stedet for at halte bagefter.

Hvis vi satser rigtigt og hurtigt, er der nye eksportvirksomheder på IT-området i Grønland.

Vi skal selvfølgelig se fremad og være med i en udvikling som er utrolig vigtig for vores samfunds fremtid.

Målet må være at alle skoleelever har adgang til en computer, og at de kan komme gratis på nettet i hvert fald når de er på deres skole.

Alle politikerne taler om det og har en mening om det, men ingen gør noget. Tværtimod vælger de en regering, som beskatter en udvikling, som er utrolig vigtig for hele samfundet.