Sermitsiaq mener: Hvem ka’? Kanukoka!

Digtet er velvalgt, for også Kanukoka skal tilpasse sig de nye forhold: I løbet af blot et år har landsforeningen oplevet en medlemstilbagegang på over 75 procent, og som enhver anden sports- eller husmoderforening må Kanukoka definere sin nye rolle i en omskiftelig verden. Demokraterne gentog på Inatsisartuts forårssamling i sidste uge sit krav om landsforeningens nedlæggelse. Forslaget er uigennemtænkt.

Strukturreformen af den offentlige sektor betyder i den kommende tid overførsel af ansvarsområder fra selvstyret til kommunerne for rundt regnet en milliard kroner.

Kun en stærk landsforening kan sikre, at den kloge ikke narrer den mindre kloge. At lovgivningsmagten ikke tørre sine problemer af på frontsoldaterne ved kommunernes kvikskranker.

Mottoet for årets delegeretmøde siger det hele: »Stærke kommuner - for borgernes skyld« - (på grønlandsk: Kommunit nukittuut - innuttaasut pillugit«.

I skrivende stund er landsforeningens delegeretmøde gået ind i sin afgørende fase, og flere forslag fra de fire medlemskommuner er i spil. Mest løfterigt er Kommune Kujalleqs forslag om at fyre bestyrelsen og i stedet indsætte et borgmestervælde, hvor formandsposten ulønnet går på tur mellem de fire borgmestre.

Kanukoka har siden sin grundlæggelse rummet en indbygget konflikt.

Om foråret holder landsforeningen sit delegeretmøde, hvor idealistiske medlemmer fra kommunalbestyrelsernes 2. og 3. geled sætter sig i rundkreds. Om efteråret holder borgmestrene og kommunaldirektørerne deres møde med realpolitiske emner på dagsordenen.

Og konklusionerne fra de to møder er ikke nødvendigvis samstemmende.

Medlem af Naalakkersuisut (landsstyret) for sociale anliggender Maliina Abelsen, Inuit Ataqatigiit, sagde forleden om denne konflikt: – Det er nok vigtigere, hvad kommunerne mener, end hvad Kanukoka mener...

Men en stærk formand, som taler med den fulde kommunalpolitiske tyngde, vil kunne give Naalakkersuisut det nødvendige modspil.

Landskassen er tom, og Naalakkersuisut lægger tunge byrder på de kommunale skuldre: Byrde- og opgavefordelingen skal genforhandles, og kommunerne skal medfinansiere affaldshåndteringen og hele miljøområdet.

Kommunerne har ikke råd til splittelse i egne rækker, hvis deres borgerservice skal fastholdes - og udbygges.

Men selv med en ulønnet borgmester i spidsen for hårde forhandlinger med Naalakkersuisut skal der mere sul på kroppen.

I stedet for driftsorienterede opgaver, som hører hjemme i kommunerne, skal Det nye Kanukoka understøtte kommunernes udviklingsarbejde, blandt andet med relevante uddannelsestilbud til de kommunale medarbejdere.

Det ny Kanukoka skal tilbyde kommunerne konsulentbistand, for selv en storkommuner har ikke specialister på alle områder.

Kanukokas rolle som serviceorgan for kommunerne skal omdefineres, så kommunesammenlægningen også skylder ind over landsforeningen.