Kunstforening præsenterer Grønlands sjæl

Udstillingen »Niviarsiaq - Grønlands sjæl« er nu nået til Vestjylland. Oksbøl og omegns kunstforening viser den som årets første udstilling i samarbejde med Strandgalleriet i Vejers.

Istapper. Foto: Kristian Mainz Margeritter. Kunstner: Gerda Nietzer Udstillingen har også været vist i Rundetårn i København. Foto: Kristian Mainz Istapper. Foto: Kristian Mainz Margeritter. Kunstner: Gerda Nietzer Udstillingen har også været vist i Rundetårn i København. Foto: Kristian Mainz Istapper. Foto: Kristian Mainz
Offentliggjort

Udstillingen »Niviarsiaq - Grønlands sjæl« fra 2008 er med billedkunstner Gerda Nietzer og naturfotograf Kristian Mainz, der tilsammen har skabt en meget udtryksfuld udstilling.

Gerda Nietzer har i alle årene malet blomster med et stærk og ekspressivt udtryk. I Grønlandsbillederne er billedets rum og det eksistentielle perspektiv foldet fuldt ud, fortæller kulturforeningen i sin omtale.

– Naturfotograf Kristian Mainz vover sig med sine fotografier både ud i det panoramiske, ned i detaljen og de store stemninger. Han formår at vise og indfange det storslåede Grønland i sine fotografier.

Der er fernisering lørdag klokken 13, hvor Strandgalleriet og Oksbøl og omegns kunstforening byder velkommen.

Udstillingen varer frem til den 18. april i Ravmuseets Kunstsal og er åben tirsdage til søndage fra klokken 10-16.

Udstillinge findes også i bogform. Bogen Niviarsiaq - Grønlands sjæl, der udkom i 2008, er lavet i samarbejde den grønlandske digter Kristian Olsen aaju.

Bogen er redigeret og udgivet af Inger Hauge, Forlaget Atuagkat.

Powered by Labrador CMS