Rina Lorentzen med det grønlandske flag ved åbningsceremonien ved Arctic Winter Games. Foto: Sermitsiaq
Din reaktion:

Rina var Grønlands fanebærer

Den officielle åbning af Arctic Winter Games 2010 blev gennemført søndag aften. Se galleri.

Badmintonspilleren Rina Møller Lorentzen var fanebærer, da grønlands deltager gik ind ved åbningsceremonien i Arctic Winter Games i Grand Prairie i Alberta.

SE GALLERI: Billeder fra åbningen af AWG 2010

De grønlandske deltagere fik sig en overraskelse, da et lokal kor sang den grønlandske nationalmelodi "Nunarput utoqqarsuanngoravit" på grønlandsk ved åbningsceremonien. Og koret var overraskende gode til at sige de grønlandske ord.

Det kom heller ikke bag på nogen at OL i Vancouver blev nævnt.

– Det er måske her et håb om deltagelse i OL bliver tændt, sagde den ansvarlige minister for Alberta Gary Lunn under åbningsceremonien i en tale han havde indtalt på video, der blev afspillet på en storskærm under åbningsceremonien.

Der er afslutningsceremoni lørdag den 13. marts. Og der vil det vise sig om Grønland kan få mindst 52 medaljer med hjem, der var antallet for de medaljer Grønland fik med hjem fra Yellowknife for to år siden.

Emner