En isbjørn kom til Paamiut og skræmte to skolepiger. Foto: DPA.
Marius Jeremiassen Jakobsen filmede isbjørnen der kom og skræmte to skolepiger, som ikke kunne komme i skole. Foto: Leiff Josefsen.
Din reaktion:

Tæt på en isbjørn

Skoleinspektør Marius Jeremiassen Jakobsen så og filmede en isbjørn 30 meter fra sin bil. Se web-tv

-Det var spændende og en fascinerende oplevelse at se en isbjørn så tæt på, fortæller skoleinspektør i Paamiut Marius Jeremiassen Jakobsen.

Han sad på sit kontor da skolens kantinedame kom ind og sagde, at hendes datter ikke kunne komme i skole, da der gik en isbjørn ved blokkene Qipoqqarnut i Paamiut.

-Jeg skyndte mig at køre derud, og da jeg ankom gik der rigtig nok en isbjørn ved blokkene. Det var meget spændende og underligt at se en isbjørn rende rundt i byen. Jeg har kun set isbjørne i zoologisk have, og det var frygtindgydende at se den. Jeg var nødt til at køre lidt tilbage, da jeg skulle filme den, for jeg var jo bange for den, siger Marius med et grin.

Isbjørnen kom til Paamiut by den 9. marts ved 10-tiden om formiddagen, og den blev senere samme dag skudt af en fanger.

Se Marius Jeremiassen Jakobsen mobiloptagelse på web-tv her.

Emner