Drukneulykke i Ilulissat

En 54-årig mand døde lørdag efter at være faldet mellem kajen og en skibsræling i havnen i Ilulissat.

En 54-årig mand døde i Ilulissat Sygehus, efter at han faldt i vandet i Ilulissat havn. Foto: Jørgen Chemnitz.
Offentliggjort

En 54-årig mand stod og snakkede med en person på et skib, da han mistede balancen og faldt ned mellem kajen og skibets ræling. Han blev hjulpet op og var i live, da han blev halet i land.

- Der var glat på havnen og da han var beruset og i forvejen havde besvær med at holde balancen, faldt han i vandet. Der var et vidne til stede og der er ikke tale om nogen forbrydelse, og derfor betegner vi det som en tragisk ulykke, siger daglig leder ved Ilulissat politi, Kasper Berthelsen.

Manden havde fået vand i lungerne af sit korte ophold i vandet, og døde en halv time efter ankomsten til Ilulissat Sygehus.

Powered by Labrador CMS