Efter en række år med faldende arbejdsløshed, er tallet på vej op igen. Foto: Polfoto/Lasse Kristensen
Din reaktion:

Arbejdsløshed stiger i byerne

Sidste år bød på en stigning i arbejdsløsheden. Men det skyldes også, at der er flere på arbejdsmarkedet, viser den seneste statistik.

Arbejdsløsheden steg i 2009 til 4,6 procent mod 4,0 procent året før, viser nye tal fra Grønlands Statistik.

Den laveste ledighed findes i Nuuk, hvor antallet af arbejdsløse udgør 1,7 procent af arbejdsstyrken.

Kangaatsiaq er hårdest ramt af ledighed.

Her er ledigheden set i forhold til den potentielle arbejdsstyrke steget med 8,0 procentpoint og udgør 17,2 pct. af den potentielle arbejdsstyrke.

Der har været indhandlingsstop og lukning af fabrikken, som fik de hjemsendte til at henvende sig som arbejdssøgende i arbejdsmarkedskontoret, skriver Grønlands Statistik som forklaring.

Den potentielle arbejdsstyrke er vokset med 412 personer i forhold til året før og udgjorde 28.490 personer i 2009.

En del af stigningen i ledigheden skyldes, at Qaanaaq ikke var med i 2008-opgørelsen samt at aldersgrænsen for ledigheden og den potentielle arbejdsstyrke er hævet med et år i forhold til 2008 fra 15-62 år til 15-63 år.

Når det gælder storkommunerne, har Kommuni Kujalleq relativt flest berørte af ledighed, nemlig 13,6 pct. Blandt byerne har Kangaatsiaq i Qaasuitsup Kommunia med 30,5 pct. relativt flest berørte af ledighed.

Emner