Forsvarets Lynx-helikopter overvågede omfanget af olieudslippet ved Kangaatsiaq. Foto: Sermitsiaq Arkiv.
Hvidbjørnen assisterede politiet i eftersøgning af en udebleven jolle natten til lørdag Foto: Sermitsiaq Arkiv.
Din reaktion:

Forsvaret hjalp ved olieudslip

Inspektionsskibet Hvidbjørnen og en helikopter trådte til under et olieudslip ved Kangaatsiaq i weekenden.

Lørdag formiddag blev Grønlands Kommando, GLK, kontaktet af beredskabschefen i Ilulissat, der oplyste, at der var konstateret et olieudslip i ved havneområdet Kangaatsiaq.

LÆS ARTIKEL: Olieudslip mindre end først antaget

GLK blev anmodet om assistance, og straks efter blev inspektionsskibet Hvidbjørnen, der befandt sig nord for Disko-øen, dirigeret til området, skriver forsvaret.dk.

Hvidbjørnens Lynx helikopter sørgede for, at beredskabschefen og andre blev hentet i Ilulissat og fløjet til Kangaatsiaq.

I forbindelse med flyvningen fløj helikopteren over området, så det var muligt at observere omfanget af olieudslippet.

Herefter har Hvidbjørnen ligget standby for yderligere assistance.

I forindelse med olieudslippet, har GLK haft kontakt med Søværnets Operative Kommando i Århus, der har været klar til at yde assistance, såfremt dette var påkrævet.

Søndag eftermiddag har Hvidbjørnen sørget for transport af beredskabschef, politi samt brandfolk tilbage til Ilulissat og Aasiaat.

Emner