Spændende afslutning
Herrerne måtte gennem straffesparkskonkurrence inden vinderne blev fundet i bymesterskabet i indefodbold i Nuuk. Se resultater.
Herrernes bymestre i indefodbold B-67. Foto: Ulrik Bang - Bang.gl
B-67 hold 1 og B-67 hold 2 mødte hinanden i finalen i Greenland Venture bymesterskabet i indefodbold. Den ordinære spilletid sluttede uafgjort 0-0, hvorefter finalisterne måtte ud i straffesparkskonkurrence. B-67 hold 1 vandt finalen med 2-1.
LÆS ARTIKEL: God start for NÛK
Damernes finale blev en ren NÛK-finale, hvor NÛK hold, hvor NÛK hold 2 vandt med 3-1 over NÛK hold 1. Og finalen hos herreynglinge blev ren B-67 fiinale, hvor B-67 hold 2 vandt over B-67 hold 1 med 1-0.
Oldboysfinalen blev mellem B-67 hold 1 og NÛK hold 1. Den vandt B-67 med 2-1.
DOWNLOAD: Resultater fra byturneringen i indefodbold
Byturneringen blev arrangeret at Nuuk Firma Fodbold, der hvert år arrangerer en stor udendørs firmaturnering. Overskudet fra byturneringen bliver doneret til jordskælvsofrene i Haiti.
– Derudover er turneringen ment som forberedelse til herrernes og damernes inde GM, der afvikles i slutningen af februar og samtidig kamptræning til de ynglinge som skal deltage til Arctic Winter Games, meddeler Nuuk Firma Fodbold.
– Forløbet af turnerningen er gået udemærket, vi har set mange gode kampe. Vi har også lært en del om den type indedørsfodbold, der afvikles uden bander. Disse erfaringer skal deles med Grønlands Boldspil Union, GBU, med henblik på at fange eventuelle småproblemer før inde GM, skriver Nuuk Firma Fodbold.
LÆS ARTIKEL: Fodbolden vil også støtte Haiti