SIK støtter Siumuts sprogkrav

Fagforbundets formand mener ligesom Siumut, at der kun bør tales grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut.

Offentliggjort

SIK bakker op om Siumuts forslag om, at der udelukkende må tales grønlandsk fra talerstolen i Inatsisartut (landstinget).

LÆS ARTIKEL: Siumut: Kun grønlandsk fra talerstolen

SIK-formand Jess G. Berthelsen fremhæver ifølge KNR's Radioavis, at 30 procent af befolkningen er udelukkende grønlandsksproget. Og de bliver alt for ofte nedprioriteret i informationerne til befolkningen.

Sprogkravet er en naturlig forlængelse af befolkningens 'ja-tak' til selvstyre, der fastslår, at grønlandsk er det officielle sprog, mener Jess G. Berthelsen.

Formanden synes at medlemmerne af Inatsisartut skal gå forrest og han hæfter sig ved, at regeringspartiet IA tidligere har fremsat et lignende forslag.

Det var under landstingets forårssamling 2000, og forslaget blev fremsat af Jess G. Berthelsens nuværende hustru, Olga P. Berthelsen, IA. Dengang fik forslaget ikke støtte fra Siumut.

Powered by Labrador CMS