Vil danskerne Grønland og Færøerne?

Dagbladet Licitation stiller spørgsmålstegn ved om Grønland og Færøerne skal være med i Folketinget. Det sker i en leder.

Grønlands selvstændighed ligger lige om hjørnet, så det er nu, Danmark skal pleje kontakten til Grønland, mener USA-ambassadør - ifølge WikiLeaks. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Da Christian H. Hansen forlod Dansk Folkeparti røg regeringens flertal i Folketinget. Det betyder, at regeringen er afhængig af det færøske mandat, som er medlem af Venstres folketingsgruppe.

Er regeringen så i lommen på Færøerne, spørger lederen i Dagbladet Licitation.

Dagbladet mener, situationen er grotesk, fordi Grønland og Færøerne, der gør meget ud af at øge deres uafhængighed af Danmark kan afgøre, hvem der skal danne regering for danskerne.

'...De to områder (Grønland og Færøerne red.) bidrager ikke til den danske samfundsøkonomi og vil ikke længere være danske, og har snabelen dybt nede i de danske skatteyderes lommer...', hedder det i lederen.

Derfor mener Dagbladet Licitation, at danskerne skal spørges, om de overhovedet vil have et rigsfællesskab med Grønland og Færøerne.

Powered by Labrador CMS