Det kystnære fiskeri efter hellefisk skal rationaliseres med færre fabrikker og større fartøjer - samt indførelsen af omsættelige kvoter, mener Henrik Leth. Foto:
Der er ikke penge nok i Grønland til at købe rederierne. Det samlede finansieringsbehov, inklusive Royal Greenlands rederi, er på ca. 2 milliarder kroner, vurderer Henrik Leth. Foto: Leiff Josefsen
Din reaktion:

GA: Privatisér Royal Greenland

Der er et presserende behov for liberalisering, privatisering og fremmed kapital i grønlandsk fiskeri, mener formand for GA, og foreslår en privatisering af Royal Greenland.

For småt og for gammelt lyder det, når Grønlands Arbejdsgiverforening beskriver den store grønlandske kystfiskerflåde.

Foreningen kæmper for stordrift med få moderne fabriksfartøjer, adgang for fremmede - og udenlandske investorer. Kun det vil sikre samfundet optimal indtægt fra fiskeriet i fremtiden, mener foreningens direktør Henrik Leth.

Grønlands Arbejdsgiverforening arbejder for en privatisering af den samfundsejede fiskerikoncern Royal Greenland A/S, der i dag tegner sig for hovedparten af grønlandsk fiskeindustri, og foreningen ønsker at åbne for udenlandsk ejerskab til fiskefartøjer og -rettigheder.

Det skriver nordjyske.dk.

- En liberalisering af adgangen til at investere i det grønlandske fiskerierhverv er helt nødvendig, hvis erhvervet skal overleve, fastslår Henrik Leth.

Han talte i Aalborg i sidste uge på en konference, arrangeret af Dansk Fødevare Forum, om udviklingen af Nordatlantens Fiskeressourcer.

- En privatisering af Royal Greenland vil tilføre hele det grønlandske fiskerierhverv en dynamik, som det politiske ejerskab umuliggør. Der er ganske enkelt en modsætning mellem en langsigtet forretningsmæssig strategi og politiske valg hvert fjerde år - eller oftere, sagde han.

Henrik Leth sad selv i direktionen for Royal Greenland i syv år.

- I den tid havde vi fem forskellige bestyrelser, sjældent valgt ud fra deres faglige kvalifikationer, bemærkede han.

Emner