Fingrene væk fra landingspligten

Royal Greenland er forundret over, at Selvstyret udsender en høring om fjernelsen af landingspligten på 25 procent.

Arbejdspladserne skal bevares i Qasigiannguit, derfor skal landingspligten bevares. Foto: Jørgen Chemnitz
Offentliggjort

Formand for SIK Jess G. Bertelsen og Royal Greenland står uforstående overfor, at Selvstyret har udsendt en høring af fjernelsen af landingspligten på 25% af det udenskærs hellefiskekvote. Hvoraf en del af disse hellefisk forarbejdes i fabrikken i Qasigiannguit.

Det skriver de i en pressemeddelelse, og begrunder det med, at landspligten er med til at skabe 50 årsværk og dermed lønninger som har bidraget til skatter til kommuner og landskasse.

- Royal Greenland A/S har igangværende planer for yderligere forædling i Grønland. Forædling af nye produkter der vil afstedkomme 20-30 nye varige arbejdspladser.

Planer om fjernelse af landingspligten på 25%, som bl.a. går til Qasigiannguit, midt i Royal Greenland A/S' planer for at skabe nye arbejdspladser via yderligere forædling, finder SIK og Royal Greenland A/S ganske uacceptabelt.

- Vi vil på det kraftigste anmode Naalakkersuisut, at fastholde landingspligten på de 25%. Derved fastholdes grundlaget for yderligere forædling i Grønland, til gavn for både nye arbejdspladser og den varige beskæftigelse. SIK og Royal Greenland A/S har stor forhåbning om at Naalakkersuisut vil støtte den yderligere forædling i Grønland. Derved skabe grundlag for øget beskæftigelse, øget omsætning i Grønland, flere skattepenge, samt at man via øget eksportværdier kan hente flere penge ind til Grønland.

Powered by Labrador CMS