Usikkert om formand fortsætter

Det er usikkert, om formanden for Royal Greenlands bestyrelse, Peter Grønvold Samuelsen, ønsker at fortsætte på posten efter offentliggørelsen af virksomhedens seneste regnskab.

Peter Grønvold Samuelsen. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Jeg har ikke nogen kommentarer, siger Peter Grønvold Samuelsen.

Royal Greenland offentliggjorde den 16. december et årsregnskab, der viste et underskud på 196 millioner kroner. Men samtidig understregede den selvstyreejede seafoodproducent, at virksomheden er i gang med at vende udviklingen.

De seneste fire måneder i regnskabsperioden har virksomheden fokuseret på at spare på driftsudgifterne samt udelukkende at sende produkter på markedet, som Royal Greenland kan tjene penge på, understreger selskabet.

Powered by Labrador CMS