Selvstyret erkender forskelsbehandling

Selvstyret brød sin egen overenskomst med sygeplejerskernes fagforening PK, da hollandske sygeplejersker skulle have bonus.

Offentliggjort

Beløbet skulle udbetales til en række hollandske sygeplejersker i forbindelse med deres ansættelse i Grønland fra og med 2010. Men en sådan ordning er i strid med overenskomsten mellem fagforeningen og Selvstyret, da arbejdsgiversiden er forpligtet til at behandle alle ansatte lige.

Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse.

Bonussen, der ville være på op imod 93.000 kroner, skulle udbetales af det hollandske rekrutteringfirma som kompensation for, at sygeplejerskerne havde deltaget i et intensivt danskkursus. Men trods denne konstruktion er det ikke tilladt at lave den type bonusordning, erkender Selvstyret.

Forliget får betydning for alle overenskomsterne på sundhedskartellet PPK's område, for eksempel jordemoderområdet.

Powered by Labrador CMS