Siumut i Qaasuitsup Kommunia vil have hellefiskekvoter NU. Foto: Sermitsiaq arkiv
Din reaktion:

Siumut: Øg hellefiskekvoterne nu

Siumut-gruppen i Qaasuitsup Kommunia kræver at landsstyret øger hellefiskekvoten nu, uden at vente på at der bliver fisket sunkne garn op fra havbunden.

Formand for Siumut-gruppen, Apollo Mathiassen, slår fast at Qaasuitsup Kommunia alllerede har lavet en plan for opfiskning af sunkne hellefiskegarn.

- Det kan bare ikke lade sig gøre før i 2010 af budgetmæssige grunde, og det ved landstyremedlem for fiskeri Ane Hansen udmærket godt, skriver Apollo Mathiassen.

Landsstyremedlem Ane Hansen (IA) og borgmester Jess Svane(S) udsendte lørdag en erklæring hvor de var enige om at samtlige fiskere skal i gang med at rydde op i havet.

- Det er en forudsætning for, at Naalakkersuisut vil overveje at hæve kvoten på hellefisk med 500 tons til henholdsvis Ummannaq og Upernavik, skriver de i en pressemeddelelse.

Men det er Jess Svanes gruppe lodret uenige i. De vil have en forhøjelse af kvoten, garn eller ej. Samtidig efterlyser de en klar holdning fra KNAPK's side.

- Det er nu fiskerne har brug for jeres støtte, skriver Apollo Mathiessen.

Emner