Air Greenland sælger Kunuunnguaq om et års tid. Foto: Leiff Josefsen
Din reaktion:

Air Greenland sælger Kunuunnguaq i 2010

Air Greenland tilpasser flyflåden den øgede konkurrence og nødvendige besparelser.

Det betyder, at Kunuunnguaq (Boeing-757) sælges efter næste sommer, og at selskabet køber to Dash-8.

De to nye - brugte - fly kommer fra Horizon Air i Alaska og ventes at blive leveret i maj-juni 2010.

– Baggrunden er, at vi skal styrke vor konkurrenceevne og samtidig leve op til to ønsker fra Sydgrønland om lavere priser og øget frekvens, siger selskabets administrerende direktør Michael Binzer.

– Ændringen betyder, at det bliver billigere at flyve mellem Narsarsuaq og København i højsæsonen, mens priserne i lavsæsonen bliver på det nuværende niveau, oplyser direktøren.

Emner