Kommission: Drop passagersejlads på Kysten

Står det til Transportkommissionen, skal passagersejladsen med Sarfaq Ittuk hurtigst muligt lukkes, oplyser KNR.

Sarfaq Ittuk i havn. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Rederiet Arctic Umiaq Lines skib, Sarfaq Ittuk, sejler på strækningen mellem Qaqortoq og Ilulissat, men de seneste år er passagertallet dalet. Og skibet havde i 2009 i alt 20.500 passagerer.

Det har længe været en realitet, at ruten ikke kan løbe rundt på kommercielle vilkår. Og da der ikke i længden er udsigt til offentlige tilskud, er der ikke nogen vej uden om en lukning.

Kommissionen anbefaler, at det sker hurtigst muligt - det vil sige efter sejlsæson 2010. Passagererne skal i stedet rejse med fly og helikopter.

Kommissionen foreslår ifølge KNR desuden, at der bliver bygget et ny lufthavn i Qaqortoq som erstatning for lufthavnen i Narsarsuaq. Den skal dog ifølge kommissionens optik ikke have så lang landingsbane, at fly fra Danmark kan lande i Qaqortoq.

Powered by Labrador CMS