Kritik af Royal Greenland-støtte

Brancheforeningen »Dansk Fisk« appellerer til Folketingets politikere om at være opmærksom på unfair konkurrence fra Grønland. De er imod at Royal Greenland får støtte fra Selvstyret.

Offentliggjort

Brancheforeningen »Dansk Fisk« appellerer til Folketingets politikere om at være opmærksomme på unfair konkurrence fra Grønland, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Royal Greenland har modtaget en halv milliard kroner i støtte fra Selvstyret og det er kritisabelt, mener formand for Dansk Fisk.

– Den danske fiskeindustri får i år et samlet tilskud på fire millioner kroner, hvoraf de to kommer fra EU, så her taler vi om to millioner danske støttekroner til en hel industri mod en halv milliard kroner til én virksomhed på Grønland, siger formand for Dansk Fisk, Jens Tellefsen til Vejle Amts Folkeblad.

Formanden frygter at den massive statsstøtte til Royal Greenland kan være med til at udkonkurrere sunde danske virksomheder og i sidste ende skade dansk fiskeri.

Powered by Labrador CMS