Truer med erstatningskrav
Halibut Greenland truer Selvstyret med erstatningskrav hvis selskabet ikke ikke får lov at opere i de områder, de allerede har fået lov til.
Halibut Greenlands indhandlingsskib
Halibut Greenland har klaget til Grønlands Selvstyre over den behandling selskabet har været udsat for i forbindelse med tilladelsen til at indsætte et indhandlingsskib i Upernavik.
Den 18. maj 2009 modtog selskabet tilladelse fra fiskeri- og fangsstyrelsen til blandt andet omladning af hellefisk ved Ilulissat og Upernavik.
I følge selskabets direktør Daniel Skifte var der i Ilulissat ingen begrænsning for, hvor selskabet kunne indhandle. I Upernavik derimod var begrænsningen, at indhandlingsskibet skulle indhandle i ”nye områder ved Upernavik”.
- Selskabet fik efterfølgende oplyst, at eneste begrænsning i Upernavik var, at selskabets skib ikke skulle ligge lige udenfor landanlæg, og det har vi indrettet os efter, siger Daniel Skifte.
Styrelsen for Fiskeri ændrede dog senere i to tilfælde de områder, som selskabet må operere i.
- Ændringerne er ikke saglige og ugyldige. Halibut Greenland har derfor bedt Styrelsen for Fiskeri om at revurdere sagen, og bedt styrelsen acceptere at selskabet indhandler og producerer i nærmere præciserede områder.
- Hvis Styrelsen ikke vil meddele accept kan Halibut Greenland Aps se sig nødsaget til at rejse erstatningskrav, skriver Daniel Skifte i en pressemeddelelse.
Halibut Greenlands konkurrent, Upernavik Seafood, lukkede i sidste måned sine indhandlingstedet i Upernavik i protest mod Halibut Greenlands indhandlingsskib. Indhandlingsstederne er dog blevet genåbnet.