Kort over island, med de områder hvor naturen bliver destrueret ifølge organisationen
Din reaktion:

Protester mod aluminiumssmelter

Aktionerende har sprøjtet super-lim i låsen på døren til flere store virksomheder, der beskyldes for at ødelægge naturen.

Tirsdag den 27. juli blev medarbejdere på flere virksomheder og institutioner i Island mødt af et skilt ved indgangen til kontorerne der proklamerede: »Lukket på grund af ødelæggese af naturen.« Det skriver Sikunews.

Saving Iceland hedder organisationen, der står bag aktionen, der sprøjtede superlim ind i låsen på døren til firmaerne. Saving Iceland beskylder virksomhederne for »ekstrem ødelæggelse af naturen.«

Der måtte tilkaldes låsesmede for at dirke låsene med superlimen op.

– Virksomhederne, der var mål for aktionen har alle vist deres beslutsomme, kriminelle hensigter mod den islandske natur og de kender ingen grænser i deres søgen efter lette, økonomiske gevinster. Disse virksomheder skulle for længst have været lukket for at forhindre mere ødelæggelse, siger Saving Iceland.

En af virksomhederne, der fik lim i låsen var entreprenørfirmaet IAV, der bygger en ny aluminiumssmelter i Helguvik og ingeniørfirmaet HRV, der foretager miljøvurderinger for den tunge industri i Island. Også det islandske miljøministerium fik lim i låsen.

Emner