Tonsvis af mineraler i Kuannersuit

Kuannersuit i Narsaq indeholder nu officielt verdens største forekomst af Sjældne Jordarts metaller (REO).

Kuannersuit ved Narsaq indeholder mere end uran. Foto: Narsaq Foto

Det er ikke kun uran, der findes i Kuannersuit, tidligere Kvanefjeldet, et par kilometer udenfor Narsaq. Beregningerne viser, at Kvanefjeldet indeholder næsten fem millioner tons Sjældne Jordarts Metaller samt 0,99 millioner tons zink, 0,12 millioner tons uran oxid og 3,09 millioner tons natrium fluorid.

LÆS ARTIKEL: Australien lægger pres på Grønland

Det australsk ejede selskab Greenland Minerals & Energy, som har eneretstilladelse til forekomsten i Kuannersuit, har siden 2007 investeret i nærheden af 100 millioner kr. i undersøgelser af forekomsten af Sjældne Jordarts metaller (REO).

– Det er vigtigt at understege, at med de nye officielle beregninger, som er anført ovenfor, er forekomsten i Kuannersuit på ingen måde en uranforekomst, og at Greenland Mining and Energy ikke har ansøgt om efterforskningstilladelse til en uranmine men til en mine med Sjældne Jordarts Metaller. Det er Sjældne Jordarts Metaller selskabet interesserer sig for og har søgt efterforskningslicens til. Uran er en del af det materiale, der ligger i undergrunden ved Kuannersuit og vil indgå som et biprodukt i det tilfælde en mine vil blive åbnet, meddeler Greenland Mining and Energy.

LÆS ARTIKEL: Uran tema i valgkampen

Sjældne Jordarts Metaller er strategisk vigtige i forbindelse med den elektroniske industri og anvendes bl.a. i PC´er, mobiltelefoner navigationsudstyr og meget andet elektroniske udstyr ligesom metallerne anvendes i super legeringer der bl.a. anvendes til turbineblade i gas generatorer og andre ”grønne” teknologier.

Powered by Labrador CMS