Rapport: Tuapannguit-blokke fyldt med PCB

Rapporten fra Cowi viser, at affaldet fra blokkene på Tuapannguit i Nuuk, der blev dumpet i havet, var så fyldt med PCB, at de nu skal hentes op.

1.000 kubikmeter bygningsaffald fyldt med PCB har siden april ligget i havet. En undersøgelse fra rådgiverfirmaet Cowi levner ingen tvivl: Affaldet er farligt og skal fjernes, oplyser afdelingschef i Miljø- og Naturstyrelsen, Tina Petersen til fagbladet Ingeniøren.

- Der er meget PCB i, og især malingen er at betragte som farligt affald, siger hun.

PCB (PolyChloreredeBiphenyler) blev brugt i blandt andet maling og blødgører fra 1953-1976. Stoffet blev forbudt, da man fandt ud af, at det fordamper og ophober sig i fødekæden, hvor det gør skader på blandt andet immunsystemet og kan være kræftfremkaldende.

Rapporten fra Cowi offentliggøres senere i dag, fredag, men Tina Petersen kan allerede nu oplyse, at indholdet af PCB i malingen er 330-1030 milligram per kilo.

Bygningsaffaldet stammer fra to store boligblokke, R og S, som blev revet ned i 2007 og 2008. Efter nedrivningen blev affaldet dumpet i havet ud for Grønland. Oprindelig var det ifølge departementschef i for Infrastruktur og Miljø, Steffen Ulrich-Lynge, meningen, at det skulle bruges som fundament for et nyt havneområde.

Men da der blev fundet PCB i den tredje blok, Q, blev Cowi sat til at undersøge resterne af R og S.

Knust beton med PCB

R og S kommer ikke til at danne fundament for et havneområde. I stedet skal de grønlandske myndigheder i gang med at finde ud af, hvordan de får fjernet det farlige affald. Det kan vise sig at blive problematisk.

- PCB fra malingen er også trængt en til to centimeter ind i betonen. En del af betonen er knust, så det bliver svært at håndtere det. Man kunne eventuelt nøjes med at fjerne malingen, og så ville det blive et mindre problem. Men det kan man ikke, hvor betonen er knust, siger Tina Petersen.

De dele, der er smadret i små stykker, kan altså ikke reddes, og hele bunken må betragtes som farligt affald og skal fjernes, påpeger hun.

Næste skridt er, at myndighederne går i gang med at regne på, hvilken løsning der vil være billigst.

Man skal desuden finde ud af, hvad der skal stilles op med bygningsaffaldet, når det er fjernet.

- Skal det til destruktion? Hvad vil det koste? Skal det til Danmark? eller skal der oprettes depoter her i Grønland? Sådan lyder nogle af de spørgsmål, der nu skal tages stilling til, siger Tina Petersen.