Værested sikret overlevelse

Det grønlandske værested Perput i Aalborg er sikret overlevelse i 2010.

Nationaldag i det Grønlandske Hus i Aalborg. Foto: Sermitsiaq
Offentliggjort

Værestedet, som er drevet af Det Grønlandske Hus er et alkohol- og stoffrit værested, hvor grønlændere i Aalborg kan mødes.

Indenrigs- og socialministeriet har sammen med satspuljepartierne valgt at støtte værestedet med 665.000 kroner. Nok til, at værestedet kan drives endnu et år, oplyser P4 Nordjylland.

- Med det besøgsantal vi har - det er meget, meget velbesøgt - så kan vi se, at der er et rigtig stort behov for at grønlændere for at mødes og holde deres netværk ved lige. Og det er det, som det helt typisk bliver brugt til, siger leder af Det Grønlandske hus Jan Thrysøe.

Værestedet Perput er åbent for alle socialt udsatte grønlændere i Aalborg og omegn.

Powered by Labrador CMS