Vil styrke Arktisk Råd

Udfordringerne i Arktis betyder, at arbejdsbyrden i Arktisk Råd er stigende. Den smeltende is giver større adgang til ressourcerne og interessen for området er vokset enormt, også fra lande langt væk fra Nordpolen.

De kommende to år bruges til at styrke rådet, lød det onsdag fra udenrigsminister Per Stig Møller, da han på Rigsfællesskabets vegne overtog formandsposten i Arktisk Råd.

– Under vores formandsskab vil vi fortsætte med at konsolidere strukturen i Arktisk Råd så det kan leve op til de udfordringer, fremtiden bringer, sagde Per Stig Møller i sin tale til de flere hundrede tilhørere på Hotel Rica i Tromsø.

Udenrigsministeren bebudede samtidig, at Arktis' oprindelige folk fortsat skal spille en væsentlig rolle i Rådets arbejde. Seks organisationer har status af permanente deltagere i Arktisk Råd: ICC, Samerådet, Raipon, Aleut International Association, Gwich'in Council International og Arctic Athabascan Council.

– Den unikke hjælp fra de oprindelige folk i Arktisk Råd skal sikres og styrkes yderligere, sagde Per Stig Møller.

Både Danmark og det afgående formandsskab ved Norge understregede, at Arktisk Råd er det eneste politiske organ på verdensplan, der omfatter alle landene omkring Nordpolen.

– Arktisk Råd er det relevante organ for arktiske nationer og befolkninger, sagde Per Stig Møller.

Flere lande, herunder EU-kommissionen har søgt at få indflydelse i Arktisk Råd. De kommende to år skal rådets nye formandsskab også sørge for at definere status for observanter i Arktisk Råd. Canada har blokeret for EU-kommissionen på grund af EUs mulige kommende forbud mod import af sælprodukter. Heroverfor står Norge, der mener, at det vil fremme forståelsen mellem de yderligtgående synspunkter i sælstriden, hvis man lukkede EU ind i varmen.