Arktisk konference i Folketinget

Folketinget, Nordisk Råd og folketingets udvalg for Grønland og Færøerne markerer Rigsfællesskabets overtagelse af formandskabet for Arktisk Råd med en konference tirsdag.

Foto: Anne Bang
Offentliggjort

Konference foregår i Landstingssalen på Christiansborg fra kl. 10.00 – 13.00 dansk tid.

På konferencen vil undervisningsminister og minister for nordisk samarbejde Bertel Haarder fremlægge rigsfællesskabets formandskabsprogram for Arktisk Råd.

Fhv. landsstyreformand Jonathan Motzfeldt vil give et oplæg om udviklingsmuligheder for erhverv, turisme og råstofudvinding i Arktis og Grønland.

Kontreadmiral Henrik Kudsk, Chef for Grønlands Kommando, vil give et oplæg om søfartssikkerhed i Nordatlanten.

Ph.d. Svend Aage Christensen, Dansk Institut for Internationale Studier, vil give et oplæg om den sikkerhedspolitiske udvikling i Arktis, og lektor Rasmus Ole Rasmussen vil tale om, hvordan klimaforandringerne påvirker levevilkårene i Arktis.

Som afslutning på programmet vil der være en halv time med spørgsmål til panelet.

Powered by Labrador CMS