Grønlandsk fighter på vej mod verdenseliten

Den 19-årige grønlandske thaibokser Frank Madsen vandt i sidste uge over dobbelt verdensmester.

Frank Madsen er fra Nuuk, men flyttede til Danmark allerede som 8-årig. Foto: Sermitsiaq
Offentliggjort

I 67 kilos klassen vandt Frank Madsen over 27-årige Rhassan Muhreb i en forrygende kamp over 5 gange 3 min. i en National WBC kamp, fortæller hans far Frank Madsen senior.

Junior har vundet DM to gange,

Franks erfaring i thaiboksningsarenaen tæller to års træning og tre år som kæmper. Han begyndte at træne i 2004, og i 2006 kæmpede han sin første kamp i Tyskland.

Frank er oprindeligt fra Nuuk og kom til Danmark som 8-årig. Her har han gjort sig erfaringer med blandt andet karate og boksning.

I dag står den på thaiboksning. I alt tilbringer Frank 20-25 timer om ugen i The Colosseum - Home of Fighters, der ligger i hjertet af Århus.

Udover at blive professionel thaibokser er Franks ambition, at åbne en klub for thaiboksning i Grønland. Her er forholdene for thaiboksning ikke helt optimale, og derfor er der mulighed for at Frank kan gøre en forskel for ungdommen på Grønland, skriver hjemmesiden connery.dk.

Powered by Labrador CMS