Uenighed om formandspost

Bestyrelsen i Air Greenland kunne torsdag eftermiddag ikke nå til enighed om at konstituere sig.

Generalforsamlingen i Air Greenland torsdag. Bestyrelsen holdt efterfølgende møde, som adm. direktør Michael Binzer ikke deltog i. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Air Greenlands bestyrelse valgte torsdag at suspendere sit konstituerende møde efter generalforsamlingen.

Der kan tilsyneladende ikke findes enighed om kandidaten til formandsposten som er ledig efter Julia Pars blev fyret af landsstyret.

– Der er ingen formand udpeget, og mødet er suspenderet, oplyser informationsmedarbejder Pia C. Bang fra Air Greenland.

Mødet genoptages muligvis torsdag aften efter den traditionelle bestyrelsesmiddag er overstået. Hjemmestyrets nye bestyrelsesmedlem Lars-Emil Johansen må undvære menuen på restaurant Nipisa i Nuuk, da han opholder sig i København for at deltage i dagens folketingsdebat.

Powered by Labrador CMS