Nedgang i trawlernes fangst på grund af isvinter med til at forværre Royal Greenlands økonomi.
Din reaktion:

Stort underskud i Royal Greenland

Royal Greenland fik et underskud på 78 millioner kroner mod et overskud på 52 millioner kroner sidste år.

Det er indkøring af fabrikken i den polske by Koszalin, stigende omkostninger til råvarer, energi, hjælpemateriale og emballage, der rammer den hjemmestyre-ejede fiskeri koncern Royal Greenland hårdt.

Royal Greeenlands bestyrelse godkendte regnskabet for 2007/08 tirsdag den 9. december, der viser et underskud på 78 millioner kroner. Der er tale om væsentlig forværring, da Royal Greenland havde et overskud på 52 millioner kroner sidste år.

– Faldende reje- og hellefiskemængder i Grønland, nedgang i trawlernes fangst på grund af isvinter i Grønland samt mindre tildeling af torskekvote end forventet, påvirkede resultatet i den grønlandske del af virksomheden, udover tabet ved overtagelse af de ti Arctic Green Food anlæg, skriver Royal Greenlands bestyrelsesformand Peter Grønvold Samuelsen og koncernchef Flemming Knudsen i en pressemeddelelse.

Men det fraholder Royal Greenland ikke fra at fortsætte med det program, der allerede er igangsat. Det indebærer blandt andet aktivitetstilpasning, investeringsprioritering, produktivitets- og effektivitetsforbedringer, samt bortskæring af omkostninger. Royal Greenland forventer også at fabrikken i Polen vil bidrage positivt til indtjeningen næste år.

Emner