Din reaktion:

Royal Greenland fik underskud på 196 millioner kroner

Den selvstyreejede seafoodproducent kom endnu engang ud af et regnskabsår med et stort underskud.

Det tilsvarende underskud i det forrige regnskabsår var på 78 millioner kroner.

Selskabet oplyser, at underskuddet er skabt i årets første otte måneder, mens virksomheden omvendt har strammet op på driften og dermed forbedret resultatet de seneste fire måneder.

Salget er i regnskabsperioden faldet hele 15 procent til 145.841 tons mod 172.655 tons året før.

Finanskrisens effekter i form af faldende efterspørgsel, fald i en række vigtige valutaer, norske og svenske kroner samt engelske pund, og en periode med fortsat høje priser på råvarer ramte selskabet i de første otte måneder af regnskabsåret, understreger selskabet.

Dertil kom effekten af fortsat oprydning i fortidens investeringer, der har medført blandt andet nedskrivning af en fejlslagen investering i norsk rejeindustri, men også en meget stor gældsbyrde, fremhæver ledelsen.

Royal Greenlands ledelse betragter resultatet som utilfredsstillende, men hæfter sig ved at de igangsatte initiativer, der vil blive yderligere styrket i indeværende regnskabsår, har vist en betydelig effekt.

Emner