Ekspert: Myndigheder bør krydsforhøres

Der er brug for en offentlig høring, hvor politikere og embedsmænd efter amerikansk forbillede bliver krydsforhørt om eventuelle CIA-overflyvninger af dansk luftrum.

Offentliggjort

Det mener professor, dr.phil. Poul Villaume, efter at regeringens egen arbejdsgruppe har fremlagt en rapport, der hverken be- eller afkræfter, om den amerikanske efterretningstjeneste har transporteret terrormistænkte over dansk, færøsk eller grønlandsk territorium.

- Det ville være godt med en offentlig høring efter amerikansk forbillede. I USA har man høringer, hvor ansvarlige embedsmænd og politikere kan krydsforhøres af parlamentsmedlemmer i fuld offentlighed. Det ville være et skridt fremad i stedet for disse lukkede kommissions- og interministerielle undersøgelser, siger professor Poul Villaume til Ritzau.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS