Canada ryster over russisk kamp mod Nordpolen

Rusland vil eje havet omkring Nordpolen, og det kan ikke gå stærkt nok.

Det afslørede den russiske præsident, Dmitry Medvedev, på et åbnet møde med det russiske sikkerhedsråd i sidste uge.

– Vi må afslutte og godkende en lov om grænserne ved Ruslands arktiske zone& Det er en pligt, som vi har overfor vores børn. Vi er ganske enkelt nødt til at sikre Ruslands langvarige nationale interesserer i det arktiske område, sagde Medvedev på nationalt tv, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed går præsidenten direkte imod den aftale om grænserne omkring Det Arktiske Ocean, som Rusland, USA, Canada Norge, Danmark og Grønland ellers godkendte med smil og adskillige håndtryk i Ilulissat i maj.

Dengang – for blot fire måneder siden – accepterede landene, at FN skulle klare spørgsmålet om grænserne, og at det skulle foregå civilt ved forhandlingsbordet, i stedet for provokationer og flag på havets bund.

– Vi er ind i mellem bekymrede over, at omverdenen betragter Arktis som et ingen-mands-land eller et laboratorium,« sagde landsstyreformand Hans Enoksen dengang advarende til de store lande.

Canada sender soldater

Fra dansk side prøver den konservative udenrigsminister Per Stig Møller at nedtone betydningen af den russiske beslutning.

Han håber fortsat, at »en aftale er en aftale« og har tidligere sagt, at »kampen om Nordpolen er droppet«.

– Jeg går ud fra, at det russiske udspil blot betyder, at Rusland vil anmelde sine krav til FN, nøjagtig som vi vil gøre det, og jeg tager det for givet, at aftalen fra maj overholdes,« siger Per Stig Møller, ifølge Berlingske Tidende.

Men Nikolai Patrushev, leder af det russiske sikkerhedsråd, fastholder, at russerne vil lægge den nye grænse fast inden jul i år. Og de forventer, at den vil blive respekteret internationalt.

Canadas premierminister, Stephen Harper, er rystet over Ruslands beslutning, og vil nu intensivere den canadiske tilstedeværelse ved Nordpolen – blandt andet med to militære anlæg, en større flåde af isbrydere og forbedret overvågning af området.

– Vi er bekymret. Ikke blot på grund af Ruslands nye udmelding, men på grund af russiske flyvninger nær det canadiske luftrum og andre indikationer, som tyder på, at Rusland gør klar til at arbejde uden for de internationale aftale... Og det er naturligvis derfor, at vi tager en lang række forholdsregler for at styrke vores grænser i det nordlige,« sagde Harper i Quebec.

Canada afholder valg i næste måned – og spørgsmålet om Rusland og grænserne har pludselig fået afgørende betydning for i valgkampen.

USA advarer

I Norge advarede udenrigsminister Jonas Gahr Stoere Rusland om at gøre alvor af den russiske beslutning med ordene: »Det vil være meget uklogt«.

Det amerikanske udenrigsministerium gjorde det hurtigt klart, at Rusland hellere end gerne må lave undersøgelser af grænserne omkring Nordpolen.

– Men undersøgelserne kan kun bruges internt og har ingen betydning for international lov, slog udenrigsminister Condoleezza Rices talsmand, Sean McCormack, fast i Washington.

Nye tal viser, at isen ved Nordpolen fortsat er ved at smelte væk, og området bliver derfor fortsat mere og mere interessant.

KAMPEN OM NORDPOLEN

Den global opvarmning får isen til at smelte omkring Nordpolen – og pludselig bliver området meget interessant som blandt andet sejlrute.

Omkring 13 procent af verdens uopdagede olie og 30 procent af verden gas ligger gemt under den arktiske kontinentalsokkel, viser en undersøgelse fra det amerikanske Geological Survey i juli.

Olien og gassen er flere milliarder kroner værd – og derfor kæmper både Grønland, Danmark, Canada, Norge, USA og Rusland om retten til Det Arktiske Ocean.

Rusland har tidligere plantet et flag på havets bund under Nordpolen og i sommer havde landet en 12 dages militærøvelse med 5000 soldater, 120 kampfly og flere krigsskibe ud for Alaskas kyst.