ICC efterlyser balance i Alcoa-debatten

Menneskerettighedsorganisationen vil have Grønland til at leve op til internationale standarder, når det gælder høring af borgerne.

ICC Grønland efterlyser en mere demokratisk proces forud for beslutningen om et Alcoa-aluminiumsmelteværk. Foto fra et smelteværk i Island. Foto: Alcoa.
Offentliggjort

Selvstyret følger ikke de internationale standarder for inddragelse af befolkningen, når myndighederne drøfter store projekter. Det gælder for eksempel opførelse af et aluminiumsmelteværk i Maniitsoq i samarbejde med det amerikanske selskab Alcoa eller udvinding af uran i Narsaq.

Sådan lyder budskabet fra præsidenten for den grønlandske afdeling af menneskerettighedsorganisationen ICC (Inuit Circumpolar Council), Aqqaluk Lynge.

Han nævner som eksempel, at ICC først er blevet formelt hørt i forbindelse med ændring af lovgivningen på råstofområdet i sommeren 2009 – efter at en ny koalition mellem Inuit Ataqatigiit, Demokraterne og Kandidatforbundets Parti var blevet en realitet.

- Jeg er ikke ude på at anklage nogen for noget. Men jeg kan blot konstatere, at vi ikke er blevet hørt tidligere. Og nu må vi have en diskussion om, hvordan den type høringsprocesser finder sted, siger Aqaaluk Lynge.

Læs hele interviewet samt reaktioner på kritikken i Sermitsiaq.

Powered by Labrador CMS