Din reaktion:

Midt Kommunen skal hedde Qeqqata Kommunea

Overgangsudvalget i Midt Grønland har på sit ordinære møde i Maniitsoq besluttet, at den kommende storkommune skal hedde Qeqqata kommunea (På dansk: Midtgrønlands kommune)

Overgangsudvalget besluttede sig for et forslag af Rita Bornhuus, fra Maniitsoq til byvåben for den nye Qeqqata Kommunea.

De to store stjerner symboliserer: Sisimiut og Maniitsoq. De seks små stjerner symboliserer: Sarfannguit, Itilleq, Kangaamiut Kangerlussuaq, Napasoq og Atammik.

Fjeldene de er kendetegn for Maniitsoq og Sisimiut i Midt Grønland kan ses på byvåbenet.

Konkurrencen omkring navn og byvåben blev påbegyndt ved offentliggørelsen under fællesmødet for Kommunalbestyrelserne i Maniitsoq og Sisimiut den 30. januar 2008 i Sisimiut. Konkurrencen varede i hele februar måned. Den Politiske Styregruppe for sammenlægningen, Økonomiudvalget for Maniitsoq og Sisimiut Kommunalbestyrelser havde vedtaget at indstille nogle af forslagene til Overgangsudvalgets beslutning. Overgangsudvalget har færdigbehandlet disse forslag under sit ordinære møde i dag og udpeget navn og byvåben.

Der er blevet modtaget 164 forslag til et navn under konkurrencen. Og til byvåben er der blevet modtaget i alt 75 forslag.

Emner