Din reaktion:

Fornem pris til dansk iskerneforskning

Forskningsgruppe på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet modtager den prestigefyldte europæiske Descartes-pris.

Forskningsgruppen Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet er blevet tildelt EU-Kommissionens prestigefyldte Descartes-pris.

- Descartes-prisen svarer næsten til en "EU Nobel-pris", og det er en meget stor ære og anerkendelse at modtage den, fortæller professor Dorthe Dahl-Jensen, der er leder af grundforskningscentret Center for Is og Klima.

Dansk iskerneforskning er i verdensklasse. Den danske forskningsgruppe arbejder med iskerneboringer på begge sider af jordkloden - på den nordlige halvkugle på Grønland og den sydlige halvkugle på Antarktis, og forskerne fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet er nogle af verdens førende til at bore gennem den tre kilometer tykke iskappe på Grønland og hente en søjle af iskerner op.

De danske forskere får prisen i forbindelse med deres deltagelse i Antarktis forskningsprojektet EPICA, der er et internationalt boreprojekt med 12 forskningsgrupper fra 10 lande. Det er alle grupper, der i fællesskab modtager prisen.

EPICA består af to Antarktis-boreprojekter: Dome C midt på kontinentet, hvor man har den ældste is, der går 800.000 år tilbage, og Dronning Maud Land ved kysten, hvor årlagene går ca. 120.000 år tilbage. Dome C-boringen kan give et unikt overblik over Jordens klimaskift mellem istiderne, der typisk har varet omkring 100.000 år, og de varme mellemistider, som vores nuværende, der typisk varer 10.000 til 12.000 år. Dronning Maud Land har en tidslinje, der svarer til den grønlandske isboring, og det betyder, at man kan sammenligne klimaet på den nordlige halvkugle med klimaet på den sydlige halvkugle.

Begge boreprojekter er afsluttede, og forskningsresultaterne viser, at der aldrig tidligere i klodens klimahistorie har været så højt indhold af CO2 som nu. De videnskabelige undersøgelser af iskernerne fortsætter med målinger af sulfat, nitrat, klor og støv i atmosfæren. Alle de kemiske målinger giver ny viden om fortidens klima. Viden, der kan bruges til modelberegninger af fremtidens klima.

Emner