Hans-Jakob Brandt Olsen videre til seminalerne

Hans-Jakob Brandt Olsen fra Nuuk har kvalificeret sig til seminalerne ved European Open i freestyle-skiløb-disciplinen Slopestyle.

Foto fra DM i freestyle. Foto: Jens Olsen.
Offentliggjort

Mesterskabet foregår i Laax i Schweiz.

Hans-Jakob Brandt Olsen skulle oprindeligt have gennemført løbet onsdag, men det blev udsat til torsdag på grund af stærk vind i området, hvilket var heldigt, da skiløberen har ligget syg med feber på grund af en infektion.

Sygdommen har gjort det praktisk taget umuligt at træne ordentligt i Laax forud for konkurrencen.

- Jeg nåede inden konkurrencen kun at gennemkøre banen et par gange - helt uden at kunne øve nogle af de planlagte tricks, forklarer Hans-Jakob Brandt Olsen i en pressemeddelelse.

Hans-Jakob Brandt Olsen deltager for Snowboard/Freestyleklubben Snowball i Nuuk, men bor og træner til dagligt i Norske Hemsedal.

Han er efter kvalificeringen blevet inviteret med til at være fast gæstedeltager på det norske freestyle-landshold.

Powered by Labrador CMS