Din reaktion:

Grønland kan godt tage flygtninge

Grønland kan godt modtage flygtninge, hvis det står til regeringspartierne Venstre og De Konservative.

Støttepartiet Dansk Folkeparti er med på idéen, men finder det utænkeligt, at Grønland overtage flygtninge som sagsområde, medmindre Grønland bliver helt selvstændigt.

Den politiske chef i Grønland, landsstyreformand Hans Enoksen, sagde forleden, at Grønland ikke er klar til at tage imod flygtninge. Blandt andet mangler der i forvejen boliger, påpegede han. Siden meddelte det venstreorienterede IA, at boligmangel ikke skal være en undskyldning. Det sagde formanden for IA, Kuupik Kleist.

- Mange flygtninge, som er kommet til Danmark, har hidtil fristet en kummerlig tilværelse, nogle endda i mange år, indespærret på asylcentre. Jeg håber inderligt, at vi ikke bruger samme metoder, hvis og når vi en dag begynder at modtage flygtninge, udtaler Kleist.

Emner