Julie og julemærket

Julie Berthelsen kvitterede for julemærkeprisen med tre af sine populære sange.

Årets modtager af julemærkeprisen Julie Berthelsen kvitterede med tre af sine sange, akkompagneret af Jim Milne på flyglet i Grønlands kulturhus Katuaq.
Offentliggjort

– Det varmer om hjertet, at Den grønlandske Julemærkefond har valgt mig som modtager af årets julemærkepris, siger en stolt Julie Berthelsen, 28 år.

Ved præsentationen i Grønlands kulturhus Katuaq af årets julemærke 2007, tegnet af arkitekten og kunstneren Naja Rosing-Asvid, blev også spændingen om navnet på prismodtageren udløst.

– I skal vide, at jeg med min sang prøver at præsentere vort land og vort folk i det bedste lys, kvitterede Julie Berthelsen for prisen og de 25.000 kroner.

– Og I skal vide, at jeg gør det af lyst!

Julie Berthelsen sang i skæret fra lysene på årets første juletræ tre af sine populære sange, akkompagneret af Jim Milne på flyglet.

Powered by Labrador CMS