Eksperter bekymret for havfuglene

Gennem de seneste år har færre havfugle ankommet til ynglepladserne og de der har ynglet har haft svært ved at opfostre ungerne. De omfattende og komplekse ændringer der i dag sker i havet, gør det vigtigere end nogen sinde før, at forvalte de andre faktorer der påvirker havfuglene, så som fuglefangst, fiskeri, oliespil og miljøgifte. Det konkluderer de nordiske havfugle-eksperter på mødet, skriver Naturinstituttet.

Eksperter fra Grønland, Danmark, Island, Norge, Sverige og Færøerne var specielt bekymret for udviklingen i Nordsøen og dele af Norskehavet.

Arter som lomvie, ride, havterne, mallemuk og lunde har gennem de seneste fire sæsoner været under et særligt stort pres i et stort område fra Island i vest via Færøerne og Skotland til Norge. Fødemangel i havet har ført til omfattende kollaps i reproduktionen, og meget få unger er kommet på vingerne. Dette kan på længere sigt føre til en kraftig tilbagegang i havfuglebestandene.

Eksperterne mener at tilbagegangen i havfuglebestanden skyldes variationer i klimaet, der påvirker adskillige nøglearter i det marine økosystem. Et eksempel på sådan en nøgleart er vandloppen Calanus, der danner fødegrundlaget for de fisk som havfuglene skal leve af, eksempelvis tobis. I de områder hvor der er identificeret tilbagegange hos havfuglene er Calanus gået væsentligt tilbage, sandsynligvis som følge af klimaændringer.

Der er store usikkerheder omkring hvordan fremtidige ændringer i klimaet kan påvirke havfugle-bestanden. Ekspertgruppen opfordrer derfor til at udvise forsigtighed når der udarbejdes lovgivning omkring fangst af havfugle og kommercielt fiskeri efter fuglenes byttedyr (eksempelvis tobis og lodde). Samtidigt efterlyses tiltag der kan begrænse olie-forurening og bifangst af havfugle ved fiskeri.

I Grønland har man endnu ikke oplevet samme kollaps hos ynglefuglene, men her findes lignende tætte sammenhæng i havet mellem Calanus, lodde (ammassat) og havfugle, hvilket fører til bekymring for visse af de hjemlige havfuglearter.

Mødet, der var arrangeret af Nordisk Ministerråd, blev afsluttet søndag i Thorshavn, og havde deltagelse af tre forskere fra Grønlands Naturinstitut.