Kommission: Færre ansatte i fiskeriet

Kommissionen, der offentliggjorde sit materiale tirsdag, har forholdt sig til en række omfattende reformer på området. Og konklusionerne skal indgå i Landstingets overvejelser i forbindelse med en ny fiskerilov.

Et nøglepunkt for kommissionen er, at indtjeningen i erhvervet skal blive bedre. Det kan betyde færre jobs i erhvervet, og det stiller krav til overgangsordninger, blandt andet generationsskifte, så antallet af redere mindskes.

- Vi er nødt til at begrænse tilgangen til fiskerierhvervet, ellers er indtægterne for lave for den enkelte. Og det er vigtigt, at vi kan gøre det i en tid, hvor folk kan søge over i andre erhverv, for eksempel aluminiumsindustrien, hvor de kan få en høj indtægt, lød budskabet fra kommissionens formand, Christen Sørensen, i forbindelse med offentiggørelsen af kommissionens arbejde.

Større andele
I denne sammenhæng ønsker kommissionen, at den nuværende opdeling af et kystnært og havgående fiskeri ophører. Det skal bane vejen for større enheder i hele fiskeriet.

Det kræver samtidig, at politikerne på rejeområdet kommer med et sæt nye regler for, hvor store kvoter, rederne kan få adgang til.

I dag kan en kystnær reder maksimalt råde over ti procent af den indenskærs rejekvote. Og det tal ønsker kommissionen hævet til mindst 15 procent.

Tilsvarende kan en havgående reder råde over maksimalt en tredjedel af den udenskærs rejekvote.

Der skal være kvoter på alle fiskearter, de skal være flereårige, og en reder skal kunne handle med sine kvoter. Disse ordninger skal gøre det nemmere for erhvervet for eksempel at få finansieret deres deres bankgarantier, anbefaler kommissionen desuden.

Endelig ønsker kommissionen, at det fortsat skal være muligt for et rederi at overføre en kvote fra et år til et andet – de såkaldte kvotefleksordninger. Landsstyret har ønsket at stoppe ordningerne, fordi de kræver meget administration. Men omvendt peger kommissionen på, at man i stedet skal se på, hvordan administrationen bliver mindsket.