Annonce
Skolebestyrelse vil have helt ny skole
Skolebestyrelksen på Atuarfik Mathias Storch i Ilulissat kræver at der bygges en helt ny skole i stedet for en planlagt renovering.
Skolebestyrelsen har nu fået vished for, at det meste af Atuarfik Mathias Storch (AMS) er bygget med asbestmaterialer på både lofter og vægge. Bestyrelsen havde tidligere fået at vide at kun lofterne indeholdt asbestmateriale, men gamle tegninger af skolen viser nu, at også væggene indeholder asbest.
Annonce
– Bestyrelsen vil ikke tage medansvaret for at elever og lærere skal udsættes for farligt asbeststøv under den planlagte renovering af skolen, skriver formanden for skolebestyrelsen i AMS, Else Løvstrøm til Ilulissat Kommune og Hjemmestyret.
Skolebestyrelsen foreslår at der bygges en helt ny skole, i stedet for at renovere skolen i etaper, sådan som det er planlagt. Renoveringen skal begynde næste år.