Din reaktion:

Dyrlæge: 70 procent af slædehundene vanrøgtes

Dyrlæge Marit Holm fra hjemmestyret vurderer, at mellem 60 og 70 procent af slædehundene vanrøgtes i større eller mindre grad.

Hun peger i Ekstra Bladet på, at hjemmestyrets dyrlæger sidste sommer måtte aflive 62 slædehunde, som var for afmagrede til at leve.

Og Marit Holm giver i avisen en række eksempler på dyremishandling: Hunde, der er sultet til døde, og hunde med brækkede ben, der er smidt ud og overladt til deres egen skæbne. Hunde, der får tænderne slået ud med en hammer for, at de ikke skal bide snoren over, som de står bundet i. Og hunde med åbne kødsår fra det seletøj, som de aldrig kommer ud af.

- Jeg er klar over, at hunde i Grønland er brugsdyr og ikke kæledyr. Men de forhold, som mange hunde holdes under, bør ikke accepteres, siger Marit Holm, der understreger, at det er både danskere og grønlændere, der behandler deres hunde forkert.

Emner