Stort polarprojekt i akut pengenød

Manglende bevillinger truer Det internationale Polarår på Grønlands indlandsis.

Offentliggjort

Canada har afsat 700 millioner kroner og Norge 350 millioner kroner til forskning i polaråret, der varer fra 2007-2009. Men det kniber med de danske bevillinger til det danskledede projekt.

- Vi er tæt på at gå i panik, hvis der ikke sker noget nu. Vi håber stadig, staten vil tage sit ansvar alvorligt, siger professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet, kendt for de verdensberømte iskerneboringer på indlandsisen.

Tusindvis af forskere fra over 60 lande ventes at deltage med projekter, og en stor del af dem drejer sig om Grønland.

I alt 16 lande, blandt andet USA deltager i polaråret.

Gruppen vil gennemføre et ambitiøst projekt om indlandsisens stabilitet, der har stor betydning for hele verdens klima.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS