Gå til hovedindhold

Kuupiks valganalyse Mens vi venter på stormen

Jeg tror, vi skal forvente flere overraskelser de kommende dage, skriver Kuupik Kleist i sin valganalyse.

Vi venter på den 3. april, som er sidste frist for at anmelde kandidater til valget den 24. april. Men vi ved allerede lidt om, hvilke kandidater der stiller sig til rådighed. Personerne, der kommer til at stille op, kan blive helt afgørende for valgets udfald, uanset hvilket parti det er.

7 om 31

Der bliver mindst 7 partier, som kommer til at kæmpe om de 31 mandater, der kan blive medlemmer af det kommende Inatsisartut. Der er jo også stadig mullighed for at enkeltkandidater uden for partierne stiller op.

Hvis nu vi rent teoretisk forestillede os, at alle partierne fik lige mange stemmer, så ville hvert parti få ca. 4,5 medlemmer valgt. Et flertal udgør 16 mandater, hvilket vil sige at der skulle mindst 4 partier i en flertalsregering og dermed 3 partier i opposition. Men sådan går det jo ikke. Nogle får mere, andre får mindre. Det er rent tankespind.

Afhoppere samles hos Enoksen

Mest bemærkelsesværdigt og lidt overraskende er indtil videre de kandidater, der har givet sig til kende, som kandidater for Partii Naleraq. Man ser nogle forhenværende medlemmer af andre partier, samt nogle helt nye. F.eks. har Lars Mathæussen før repræsenteret Partii Inuit og Siumut, Nikku Olsen har før været hos Inuit Ataqatigiit og sit eget Partii Inuit, nu altså under Hans Enoksens faner. Saxtorph Didriksen også forhenværende Siumut-repræsentant findes blandt Naleraqs kandidater.

Vi har godt nok ikke hørt meget til Nunatta Qitornai, men mon ikke de også høster lidt hos Vittus Qujaukitsoq’s forhenværende parti og andre partier for den sags skyld ? Vi vil spændt vente på, om Nunatta Qitornai med formanden for Nuup Qitornai i spidsen udråbe en dato for Selvstændigheden.

Jeg tror, vi skal forvente flere overraskelser de kommende dage. Hvis ikke man allerede har besluttet sig for, hvilket parti eller hvilken kandidat, der får stemmen, bliver der meget at holde øje og ører med.

Store emner

Valgkampen er så småt ved at komme i gang, og der bliver skudt prøveballoner op på må og få. Nogle bliver skudt ned eller skudt på. Enten af andre eller af afsenderne selv.

Som man kunne regne med, så bliver fiskeriet igen igen et af de helt store emner. Fiskeriloven eller de ændringer, der er blevet bebudet, nåede ikke i mål før valget. Det vil sige, at man i princippet skal starte forfra med den proces, som mildest talt i løbet af de sidste to år blev skueplads for en meget ophedet debat.

Inuit Ataqatigiit lagde ud med ønsket om ”verdens bedste” fiskerilov og Grønland som førende fiskerination i verden. Det har fået de mest rabiate debattører på de sociale medier til at fare i flint.

Dagen efter, at Jess Svane på Siumuts vegne erklærede, at man ville gennemføre en lovgivning, som det forslag der blev lagt på bordet sidste år, udtalte den fungerende Naalakkersuisoq på området Karl Kristian Kruse, belært af den tumult, forslaget skabte, at der nok skulle nogle justeringer til.

Selvstændighed krydret med ”de fremmede”

En anden velkendt traver er debatten om Selvstændighed – altså skabelsen af Den Grønlandske Stat. Man kan sige, at debatten denne gang er lidt anderledes, idet emnet har fået et ekstra lag.

”De fremmede”, her især danskerne og alt hvad der er dansk, har fået en meget fremtrædende plads, i hvad man kan kalde ”diskussionen”. Ikke alene er der lagt op til et opgør med kolonitiden, men også internt grønlændere imellem skilles fårene fra bukkene, når hastigheden af selvstændighedsslæden bliver diskuteret.

Foreløbig har Partii Naleraq taget førertrøjen på ved at erklære 2021 –  altså om 3 år – for året, hvor vi ser Republikken Grønland blive født med præsident, og alt hvad dermed følger. Hans Enoksen har dog allerede trukket lidt i land, ved at konstatere, at det kan Partii Naleraq nok ikke gennemføre alene.

Landingsbaner, alkohollovgivning, børns vilkår, boliger og mange andre ting kommer vi selvfølgelig til at høre meget mere om.

Kuupik Kleist, der i godt fem år ikke har været aktiv i toppolitik, var i sin aktive periode en af de mest markante politikere herhjemme. Under sin politiske karriere i IA lykkedes det ham at blive formand for partiet, formand for Naalakkersuisut og folketingsmedlem. De to sidstnævnte poster som den første IA'er. De senere år har han lejlighedsvis kommenteret politik i medierne.  

Læs hele sagen:

  1. Anorersuarmik utaqqinitsinni
  2. IA bliver størst og Siumut holder skansen – måske!
  3. IA anginerpaanngussaaq aamma Siumut inissisimaffimminiiginnassaaq - immaqa!
  4. Apeqqutit pisariaqartut - akissutissallu!
  5. De nødvendige spørgsmål – og svar!
  6. Hvem kan vi stemme på?
  7. Kikkut qinersinnaavagut?
  8. Angusaq ersarluttoq
  9. Et grumset resultat
  10. Inuit Ataqatigiit betalte regningen
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER